Markedsføringsplan og kommunikationsstrategi til det lokale autoværksted

Der er for det meste travlt på værkstedet hos AutoQ – både i Thisted, Bedsted og Hanstholm. Det betyder, at der ikke er meget overskud, eller lyst, til selv at tage sig af markedsføringsopgaverne, selvom det er vigtigt for dem at kommunikere ud til nye og eksisterende kunder om deres forretning.

Hos Vizuall fungerer vi som den eksterne markedsføringsafdeling for AutoQ, hvor vi blandt andet laver et årshjul med aktiviteter, udarbejder og opsætter organiske opslag og annoncer på Facebook og Instagram, vedligeholder deres hjemmeside samt diverse trykte materialer.

Kategorier: Animation, Annoncering, Branding, Case, Hjemmeside, Kommunikation, Sociale medier

Kunde: AutoQ

Thy Hallen fra hovedindgangen
Vizuall / Cases / AutoQ

Det betyder meget for os at have en lokal samarbejdspartner. Vi er selv lokale og lever af lokale kunder. De kan skubbe os lidt ud af vores komfort zone med at lave sjove og skægge indslag, som forhåbentlig giver lidt ekstra opmærksomhed. De har været gode til at sætte sig ind i vores forretning, og fremhæve de ting, vi synes vi skal have med.

Jeg vil i den grad anbefale Vizuall til andre. Jeg synes det har været en god dialog hele vejen igennem.

– Anders Stignæs, Direktør AutoQ

Ny hjemmeside og løbende vedligehold

AutoQ henvender sig til både private og erhverv, uanset bilmodel og årgang – og det er netop det deres hjemmeside skal vise. I tæt samarbejde fik vi udarbejdet et sitemap til hjemmesiden, hvor tanken bag var en brugervenlig indgang til deres forskellige ydelser. Vi har gjort meget ud af at bruge billeder, hvor man kan se holdet bag AutoQ, for på den måde at skabe et tættere bånd mellem dem og deres kunder.

Som AutoQ og bilbranchen udvikler sig, har vi efterfølgende tilføjet flere landingssider til hjemmesiden, så som mere fokus på el- og hybridbiler samt nye ydelser ved køb af serviceaftaler.

Udsnit fra hjemmesiden

Årshjul til overblik over alle aktiviteter

Da AutoQ har lagt størstedelen af deres markedsføring over til os, har vi et ansvar for kontinuerligt at skabe indhold til deres sociale medier. Dette gør vi ved løbende af afholde møder med AutoQ, for at få en bedre fornemmelse for, hvad der rører sig i deres branche hen over året. På baggrund af dette og ud fra sæsoner, som vinter og sommer, udarbejder vi et årshjul indeholdende organiske opslag og annoncer til Facebook og Instagram. Alle aktiviteter indsættes i et online årshjul, så AutoQ selv kan følge med i, hvilke opslag og annoncer, der kommer næste gang.

Organiske opslag på Facebook og Instagram

Med en lidt anden indgangsvinkel, har vi skabt en kommunikationsstrategi til AutoQ, der skiller sig ud fra mængden. Da de gerne vil markedsføre sig til både private og erhverv, indeholder opslagene alt fra information om deres ydelser, kundeudtalelser, videoer, animationer, fun-facts og fortællinger om virksomheden. Dog er både billeder, grafik og tekst udarbejdet med en kreativ tankegang, der gør opslagene mere levende – og somme tider giver et smil på læben. Kommunikationen afspejler nemlig det du møder på deres værksteder. Smil, humor og fødderne plantet solidt i jorden.

Løbende annoncering på sociale medier

Sideløbende de organiske opslag, annonceres der også på Metas platforme, hvor der omkring hver tredje uge kommer en ny annonce. Annonceindholdet er med til at understøtte den generelle markedsføring samt er det med til at brande AutoQ i Thy og omegn.
SoMe-opslag
Autentisk, 100% smagen af thy
JuleLimfjordsporter - en sikker vinder
Juleopslag med Chefbygger Kjeld

Kreativ videomarkedsføring, der bliver set

Et af de områder, hvor AutoQ er klar til at bruge ekstra kræfter på er videomarkedsføring. Det er nemlig en utrolig effektiv metode til at få fortalt sine budskaber samt skabe engagerende indhold til både hjemmesiden og sociale medier.

Vi sørger for at udarbejde storyboards til videoerne og hyre eksterne samarbejdspartnere ind til selve videooptagelserne og redigering.

“Det at samarbejde med nogen som AutoQ, der er med på de fleste kreative ideer vi har ift. at få dem til at skille sig ud i deres markedsføring, sammenlignet med andre værksteder, det er guld værd! Det giver os mulighed for sammen at skabe noget professionelt og kreativt indhold.”

Stefanie, Content Creator

Stefanie de Wolff Tonsgaard

Content Creator

+ 45 91 23 06 87

stefanie@vizuall.dk