Thy Erhvervsforum
Thy Erhvervsforum er en stor medlemsorganisation, hvor de lever af at rådgive og hjælpe virksomheder til succes. Deres vigtigste opgave er at hjælpe virksomheder i Thy og derved styrke det lokale erhvervsliv.
Vores opgave har været at skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside, der både gør det nemt for besøgende at finde relevant information og giver Thy Erhvervsforum mulighed for at vise, hvad de kan tilbyde deres medlemmer og erhvervslivet i Thy.
En rummelig og overskuelig hjemmeside
Thy Erhvervsforum ønskede en hjemmeside, der kunne rumme omfattende information og gøre det nemt for både nye og nuværende medlemmer at finde det, de har brug for.
Den nye hjemmeside afspejler præcis, hvad Thy Erhvervsforum er – et samlingspunkt for erhvervslivet i Thy.
For at styrke sidens indhold ønskede de selv at udarbejde brødteksterne, men bad om inspiration til fængende overskrifter og underoverskrifter. Med afsæt i den gamle hjemmeside og en dialog om det nye indhold har vi udviklet skarpe, SEO-optimerede overskrifter, der både skaber værdi og gør siden mere søgbar.
Farvepalette inspireret af logoet
Der er overordnet set brugt blå farver gennem hele hjemmesiden. Den grønne farve er blandt andet brugt som call-to-action på knapper og ligeledes på ikoner.
Et sammenspil af grafik og ikoner
Ikonerne fungerer som visuelle ledetråde, der hjælper bruger af hjemmesiden med hurtigt at forstå funktioner og handlinger uden at skulle læse tekst.
Kombinationen af ikoner og former er med til at styrke Thy Erhvervsforums hjemmeside, ved at skabe æstetisk appel og et sammenhængende visuelt tema.
Ida Marie Stenumgaard
Erhvervskonsulent, Thy Erhvervsforum
Hos Thy Erhvervsforum har vi haft et super samarbejde med Vizuall i forbindelse med udviklingen af vores nye hjemmeside. De har leveret en god løsning, som imødekom vores behov og ønsker for en mere professionel identitet for Thy Erhvervsforum.
Processen har været effektiv, med hurtig svartid, og vi er tilfredse med det endelige resultat og håber at vores nye hjemmeside vil blive godt modtaget af vores medlemmer, lokale virksomheder og iværksættere i Thy.
