Hedehuse
Da Nikolai Viberg i starten af 2025 overtog den velkendte tømrervirksomhed Hedehuse, hjalp vi med at skabe et nyt visuelt udtryk. Det inkluderede en ny hjemmeside, en brochure til sommerhuse og annoncering på sociale medier – alt sammen for at styrke Hedehuses brand og tiltrække nye kunder.
Brugervenlig hjemmeside
Den nye hjemmeside for Hedehuse er designet med fokus på brugervenlighed og overblik. Her kan besøgende nemt finde information om alle virksomhedens ydelser – fra renovering og nybyg til specialopgaver i træ. Det enkle layout og de store billeder giver et professionelt udtryk, der komplementerer Hedehuses visuelle identitet og understøtter deres håndværksmæssige kvalitet.
Hjemmesiden er bygget med WordPress med Divi-tema.
Brochure med sommerhusmodeller
Vi har også udarbejdet en brochure, der præsenterer de forskellige sommerhusmodeller, som Hedehuse tilbyder. Brochuren giver et indblik i de mange muligheder inden for design, materialer og funktioner – og viser, hvordan hvert hus er skabt med fokus på kvalitet og solidt håndværk.
Annoncering på Facebook og Instagram
For at skabe synlighed omkring de nye sommerhuse har vi stået for annoncering på sociale medier – herunder Instagram og Facebook.
Annoncerne er målrettet potentielle sommerhuskøbere og leder direkte ind til den nye sommerhusside på hjemmesiden samt den digitale version af brochuren.
På den måde skabes en samlet, effektiv kunderejse fra første klik til kontakt med Hedehuse.
