
Elite Seafood
“Kunderne ved godt hvem vi er, men vi vil gerne have en professionel hjemmeside, der viser mere af virksomhedens islandske side og giver en bedre forståelse af, hvilken størrelse Elite Seafood er.”
Det var den opgave vi blev stillet af Elite Seafood, hvorefter vi gik i gang med at bygge et sitemap, udarbejde nye tekster, finde billeder, tegne fiske-ikoner og til sidst sammensætte en helt ny hjemmeside til dem.



En ny hjemmeside med et professionelt look
Elite Seafoods nye hjemmeside er designet til bedre at vise, hvordan de som et anerkendt handels- og produktionsselskab inden for fiskeindustrien, driver store dele af deres forretning fra de islandske farvande samt leverer fisk og skaldyr til nationale og internationale markeder.
Vi valgte at gå med et mørkeblåt og gråligt farvevalg til hjemmesidens overordnede look, hvor spotfarven til knapper mv. blev en guld-lignende farve. Dette er gjort for at give siden et mere eksklusivt og professionelt kvalitetsudtryk, der taler til deres målgruppe – samt skabe en forbindelse til deres arbejdsområde på havet og professionalismen/ekspertisen i deres virksomhed.
Direkte og engagerende indhold
Med udgangspunkt i indholdet fra deres gamle hjemmeside og nye interviews af teamet bag Elite Seafood, har vi skrevet alt indholdet til den nye hjemmeside. Brugen af en direkte form i tekstforfatning har hjulpet til at formidle virksomhedens værdier og identitet. Fiskeindustrien er anderledes end så mange andre industrier, så formålet med indholdet har været at gøre det interessant og læsbart samt have en klar og effektiv kommunikation ud mod målgruppen.


Specialdesignet ikonpakke














Emil Fårup Rasmussen
Sælger hos Elite Seafood
“Vi har fået lavet en ny indbydende hjemmeside hos Vizuall, som i dén grad har løftet vores udtryk ud mod kunderne. De er dygtige til at lytte og komme med tilføjelser og ideer samt give hurtigt respons på evt. spørgsmål og rettelser.
Vi er rigtig glade for siden – og meget tilfredse med samarbejdet!”